Søger du et livsbekræftende og betydningsfuldt job? Bliv dagplejer i Vordingborg Kommune.
Mærker du glæde og begejstring i nærværet med børn og ser du værdi i at have nogle engagerede, hjælpsomme og søde kolleger? Er du passioneret, når det gælder børns udvikling og trivsel? Vil du sætte pris på en hverdag i eget hjem, hvor du har frihed til at planlægge din dag med fire skønne børn?
Vordingborg Kommune søger lige nu dagplejere i Præstø, Vordingborg og Stege.
Om dig:- Du har bopæl i eller omkring Præstø, Vordingborg eller Stege.
- Du er positiv og anerkendende i din tilgang til børnene og indstillet på at have et tæt samarbejde med forældrene.
- Du engagerer dig, tager ansvar og er indstillet på at arbejde ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.
- Du kan se det enkelte barns behov og planlægger din praksis ud fra det.
- Du og din familie er indstillet på at åbne jeres hjem for fire børn i alderen 0-3 år, og at dele af jeres bolig indrettes, så det bliver et spændende læringsmiljø for børnene.
- Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med andre dagplejere og forskellige relevante faggrupper, såsom ergo-fysioterapeuter, tale-hørekonsulenter m.v.
- Selvom jobbet er selvstændigt, står du aldrig alene. Vordingborg Kommune tilbyder vejledning, sparring og støtte, så du kommer godt i gang som dagplejer. Kolleger, dagplejepædagoger og ledelsen står altid klar til at hjælpe med at skabe et positivt og udviklende læringsmiljø til glæde for dig og børnene.
- Et godt fællesskab med kolleger, hvor I mødes i legestuer, til havebesøg hos hinanden, til lokale tilbud i nærområdet osv.
- En arbejdsuge, hvor du står til rådighed i op til 48 timer. Du får samtidig 7 ekstra afspadseringsdage om året i kompensation for den lange arbejdstid.
- Inspirerende kurser og uddannelsesforløb, som er med til at udvikle dig som menneske og fagperson.
- Du får et skattefradrag på 65% udover de personlige tillæg.
- Du har ingen udgifter til transport eller transporttid til og fra arbejde.
- Frihed til at planlægge din egen hverdag.
Der er tale om en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med FOA.
Arbejdstiden er på 48 timer pr. uge, hvor du ikke har transporttid til og fra arbejde. Der optjenes en halv afspadseringsdag pr. måned grundet arbejdstiden på 48 timer.
Vordingborg Kommune gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest på alle i husstanden, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt, eller eventuelt 1. januar 2027. Der er ansøgningsfrist d. 31. oktober, men Vordingborg Kommune modtager gerne din ansøgning tidligere. Jobsamtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysningerØnsker du at høre mere om stillingen som dagplejer, er du meget velkommen til at kontakte dagplejeleder Mie Jakobsen på telefon 21648046. Jeg ser frem til at høre fra dig.